Privatlivspolitik for hjemmesiden
Gælder barnetsbord.dk. Senest opdateret 27. oktober 2026. Privatlivspolitikken for selve platformen får institutionen sammen med databehandleraftalen.
Hvem er ansvarlig?
Mr. Brightside, CVR 46699599, Admiraltoften 118, 8660 Skanderborg. Kontakt: kontakt@barnetsbord.dk.
Hvad indsamler vi?
- Når du bestiller en prøveperiode eller skriver til os: navn, mail, institution, kommune, rolle og din besked. Formålet er at oprette en prøveperiode og svare dig. Grundlaget er vores legitime interesse i at besvare din henvendelse (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f). Sætter du kryds ved nyheder i formularen, gemmes dit samtykke med dato og ordlyd sammen med henvendelsen.
- Når du tilmelder dig nyheder på mail (fx ugens skabelon): din mail, dit navn (hvis du skriver det), hvor du tilmeldte dig (fx en bestemt side, en skabelon eller en QR-kode), samtykkets ordlyd og tidspunkterne for tilmelding og bekræftelse. Du bekræfter tilmeldingen via et link i en mail. Grundlaget er dit samtykke (art. 6, stk. 1, litra a, og markedsføringslovens § 10). Vi sender kun nyheder og tips om BarnetsBord. Du kan framelde dig via linket i hver mail eller ved at skrive til os.
- Når du booker en demo: navn, mail og tidspunkt i vores bookingsystem (Microsoft Bookings), så vi kan holde mødet på Microsoft Teams.
Cookies og besøgstal
Hjemmesiden bruger ingen cookies til statistik eller markedsføring og ingen annonceværktøjer, og vi følger dig ikke på tværs af andre hjemmesider.
Vi tæller anonyme sidevisninger. Når du åbner en side, sender siden en lille besked til vores server med sidens navn og en eventuel kildekode i linket (fx fra en QR-kode eller et opslag). Serveren gemmer kun et samlet antal pr. dag pr. side og kildekode. Vi gemmer ikke din IP-adresse eller andre oplysninger, der kan identificere dig. De daglige tal slettes efter 400 dage.
Når du åbner en side eller sender en formular, bruges din IP-adresse kortvarigt i serverens hukommelse til at bremse misbrug (fx mange tilmeldinger eller visninger på kort tid). Den gemmes ikke.
Som ved alle hjemmesider modtager vores hostingudbyderes servere din IP-adresse, når du besøger siden. Den logges i kort tid af hensyn til sikkerhed og drift.
Hvor længe gemmer vi oplysningerne?
- Henvendelser om prøveperiode (og et samtykke givet i samme formular) slettes automatisk 12 måneder efter, at vi har modtaget dem. Bliver I kunde, gemmer vi de oplysninger, der skal bruges til aftalen og faktureringen.
- Tilmeldinger til nyheder, der ikke bliver bekræftet, slettes efter 7 dage. En bekræftet tilmelding gemmes, så længe du er tilmeldt.
- Når du framelder dig, sletter vi din mail og dit navn med det samme, og du får ingen flere mails. Vi gemmer kun et bevis for, at du gav samtykke: en kode beregnet ud fra mailadressen med en hemmelig nøgle (så adressen ikke kan læses), samtykkets ordlyd, hvor du tilmeldte dig, og tidspunkterne for tilmelding, bekræftelse og framelding. Beviset slettes automatisk 2 år efter frameldingen.
Hvem ser oplysningerne?
Kun BarnetsBord. Vi sælger eller deler aldrig oplysningerne med andre. Vi bruger disse leverandører til at behandle dem for os:
- Render – server og database til formularer og nyheder. Data gemmes på servere i Frankfurt, Tyskland (EU).
- Brevo – udsendelse af mails. Brevo er et fransk selskab.
- Microsoft – bookingsystem og Teams (Microsoft 365).
- Vores webhotel, der viser hjemmesiden.
Render og Microsoft er amerikanske selskaber, og enkelte leverandører eller deres underleverandører kan få adgang til oplysninger fra lande uden for EU/EØS, fx ved support og drift. Sker der en overførsel til et land uden for EU/EØS, sker den kun på et gyldigt overførselsgrundlag, fx EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-U.S. Data Privacy Framework, hvor leverandøren er certificeret. Skriv til os, hvis du vil vide mere.
Dine rettigheder
Du kan få indsigt i, rettet eller slettet dine oplysninger og trække et samtykke tilbage – skriv til kontakt@barnetsbord.dk. Du kan klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).